Ledelse & organisation

Trivsel & dit personlige lederskab 

Jeg har egne ledelseserfaringer at trække på. Jeg har selv stået i krydspresset mellem krav og forventninger til min ledelse både indadtil ift. mig selv, opadtil ift. min nærmeste chef, udadtil ift. ledelseskollegaer, nedadtil ift. medarbejdere, opadtil ift. politikere og udefra ift. borgere og andre interessenter.

Jeg ved, at det er hjælpsomt, at du som leder/chef/topleder har en ekstern erfaren ledelsesrådgiver at tale med, når det handler om leadership og management og balancen mellem disse.

Både når tingene er spidset til, og der skal handles på nødvendige forandringer. Eller det handler om et forebyggende og aktivt tilvalg fra din side, så du trives i dit job og har dig selv med i din væren og gøren.

Som ledelsesrådgiver og konsulent har jeg gennem årene talt med rigtig mange nye og erfarne ledere/chefer/topledere.

Samtalerne har været ved fysiske møder (inde/ude), online-møder eller telefonmøder. De forskellige rammer for dialog kalder på noget forskelligt, og jeg har gode erfaringer med alle tre former.

Ledelsesrådgivningen kan bestå af to forskellige ledelsesforløb:

Ledelse & organisation eller Trivsel & dit personlige lederskab.

For begge forløb gælder, at jeg som ledelsesrådgiver/coach er bevidst om at stille de rigtig gode og skarpe spørgsmål, som skaber refleksion og værdi for dig, så du finder din vej og træffer de rigtige beslutninger. Mit mål er, at samtaler og ledelsesforløb opleves værdiskabende og effektfulde for dig og organisationen.

Hvilket ledelsesforløb skal du vælge?

Kontakt mig for at høre nærmere og læs mere her på siden.

Hvilket ledelsesforløb skal jeg vælge?

Ledelse & organisation:

Vi arbejder med beslutninger, valg af strategier, forandringer, proces, timing, kommunikation og implementering.

Målgruppe: leder, chefer, ledere af ledere, topledere

Forløb: Oftest 5-10 sessioner

Der kan parallelt med forløbet Ledelse og Organisation planlægges et forløb med dele af eller hele organisationen fx. MEDudvalget, medarbejdergruppen eller ledelsesteamet. Alt efter jeres behov kan det give rigtig god effekt at arbejde på flere niveauer af organisationen på samme tid.

Trivsel & Dit personlige lederskab:

Vi går tættere på dit personlige lederskab, etik, moral og værdigrundlag. 

Vi er fx nysgerrige på:

hvad der skal til, for at du trives og bliver den bedste udgave af dig selv og lykkes bedst muligt?

hvordan finder du balancen mellem krav og forventninger?

hvordan skaber du et sundt arbejdsmiljø for dig selv, så du er langtidsholdbar på arbejdsmarkedet?

Målgruppe: leder, chefer, ledere af ledere, topledere

Forløb: Oftest kortere forløb på 3-5 sessioner.


Et særligt og gratis tilbud til nye ledere/chefer som er medlem af HK Kommunal

Jeg har siden 2015 coachet nye ledere/chefer, som er organiseret og medlem af HK Kommunal, læs mere om tilbuddet her

Vidste du, at Velliv Foreningen støtter indsatser, der styrker den mentale sundhed på Arbejdspladsen med op til 250.000kr.?

Hvis din arbejdsplads er en privat virksomhed, selvejende institution, interesseorganisation eller NGOer kan I søge midler. Jeg hjælper jer gerne med sparring på jeres ansøgning, og du kan læse mere om, hvordan du søger penge hos Velliv Foreningen her

Du kan læse mere om nogle af de indsatser på lokale arbejdspladser finansieret af Velliv Foreningen, hvor jeg deltager som ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent i 2022-2020.

  • Vi tager ansvar for vores arbejdsmiljø og trivsel –  læs
  • Surf udenom din usunde stressadfærd –  læs
  • Styrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne efter corona-virussen ramte oslæs


Tilfredse kunder fortæller

Lena Søgaard, Leder af Børn- og Ungeafdelingen, Halsnæs Kommune:

“Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Birgitte i et par forskellige sammenhænge i min egenskab som leder på det samlede børneområde i Halsnæs Kommune. Jeg har været meget tilfreds med samarbejdet. Jeg oplever Birgitte som en meget alsidig og professionel samarbejdspartner”.


Bjarne Nielsen, Daginstitutionsleder, Københavns Kommune:

“I forbindelse med en omstrukturering i Københavns Kommune, måtte jeg erkende, at det var på tide at søge nye udfordringer i arbejdslivet. Jeg havde en samtalerække med Birgitte fra GLIFBERG PROCESSER, der dels havde til formål at gøre mig klart hvilket job jeg ønskede i fremtiden og dels styrke min måde at præsentere mig i en skriftlig ansøgning og efterfølgende ansættelsessamtale. Jeg formulerede “10 ufravigelige krav” til mit fremtidige job. Kravene brugte jeg til at udvælge de stillinger jeg ville søge på, og senere i en konkret ansættelsessamtale, til at tjekke om stillingen nu også passede mig 100%.

Et eller andet gik rigtigt – knap var samtaleforløbet med Birgitte færdigt, før jeg havde søgt, været til samtale og takket ja til et skønt arbejde i Hvidovre Kommune”.

 

Har du særlige ønsker?

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få en snak om, hvordan vi kan samarbejde, og hvad der er behov for at styrke hos jer. Fortrolighed og diskretion er en selvfølge. Jeg holder til her.

Skriv til mig med det samme:
kontakt@glifbergprocesser.dk
eller ring:
20 21 35 15.